skip to Main Content
Billed-seo

Søgemaskineoptimering af billeder

For at opnå resultater gennem søgemaskineoptimering er det ikke tilstrækkeligt at udarbejde en lang række gode tekster med de rette keywords, den rette opsætning og den rette længde. For at få en hjemmeside til at rangere skal man også bruge billeder.

Billeder har ikke kun indflydelse på den grafiske del af en hjemmeside, men spiller også en stor rolle, når vi taler SEO. Derfor er det sund fornuft at tænke billeder ind i sin søgemaskineoptimering.

SEO af billeder kan være vejen til topplaceringer, men hvordan griber man det an, og hvilke parametre måler søgemaskinerne dine billeder på? Du får alle svarene i denne guide.

Trin-for-trin guide til søgemaskineoptimering af billeder

Hos SearchMore har vi adskillige års erfaring med at søgemaskineoptimere billeder. Vi tager os derfor gerne af alt det praktiske og tidskrævende. Er du dog gør-det-selv typen, så kan du glæde dig over, at vi deler ud af vores viden.

På denne side har vi fornøjelsen af at præsentere dig for en stor trin-for-trin guide til billede SEO. Billeder er ikke alt, men arbejder du med søgemaskineoptimering uden at tænke i billeder, så får du aldrig forløst din hjemmesides fulde potentiale.

I de kommende underafsnit skal det bl.a. handle om opløsning, billedbeskrivelser, filnavne, filformater og meget mere. Alt dette – og meget mere – har nemlig indflydelse på, hvor godt optimerede dine billeder er.

Opløsning

Første vigtige element er billedets opløsning.

Du skal i den anledning være opmærksom på billedets dimensioner, som ikke bør være større end højst nødvendigt.

Ved download af de fleste stock photos fylder billederne ofte enten 2000 x 1333 eller 1000 x 667. Det er ofte mere, end hvad man har brug for. På din hjemmeside kan det f.eks. være, at du gerne vil vise dine billeder i dimensionen 500 x 375 eller 700 x 500. I så fald er det vigtigt, at du får tilpasset dimensionerne, inden du uploader billederne.

For at reducere antallet af pixels skal du have adgang til et billedredigeringsprogram. Du kan derfor med fordel downloade – og benytte dig af – et af følgende programmer:

  • Microsoft Paint
  • Gimp
  • iPhoto
  • Photoshop

At tilpasse et billedes dimensioner er en ret simpel manøvre, hvorfor man bør kunne gøre det i de fleste programmer. Det tager lidt tid, hvis det drejer sig om mange billeder, men det er tiden værd.

Valg af filformat

Med styr på billedets dimensioner er det nu tid til at kigge på filformatet – endnu en vigtig faktor.

Mange har den opfattelse, af filformatet ikke har indflydelse på ens søgemaskineoptimering, men det kan faktisk have noget at sige, om du vælger det ene eller andet format.

Som hovedregel skal du vælge enten JPEG, GIF eller PNG som filformat. Det er de mest brugte filformater – og med god grund.

Er ambitionen at få billederne til at fylde så lidt som overhovedet muligt, så vil JPEG være at foretrække til fordel for GIF og PNG. JPEG billeder kan nemlig komprimeres mere, og du kan derfor indfri ønsket om en hurtigere hjemmeside. Det næstbedste valg er PNG.

Indlæsningshastigheden er dog kun en af flere faktorer, der bør præge dit valg af filformat. Som udgangspunkt går du dog aldrig helt galt i byen ved at vælge et af førnævnte filformater.

Billedbeskrivelse

Så har vi selvfølgelig også billedbeskrivelsen / billedteksten – også kendt som en caption.

Mange forveksler denne tekst med ALT-teksten, men der er tale om to forskellige ting.

Billedbeskrivelsen er en kort beskrivelse af billedet, og denne tekst bliver typisk vist ved siden af, ovenover eller nedenunder billedet.

Der er flere gode grunde til at få skrevet en god billedbeskrivelse.

Først og fremmest er korte beskrivelser af billeder med til at holde på brugerne. Via dine beskrivelser kan du videreformidle vigtige fakta, opfordre til handling eller noget helt tredje. Alle undersøgelser peger på, at brugerne er flittige til at læse billedtekster, så det er sund fornuft at få skrevet disse.

Foruden at holde på brugerne, så har billedbeskrivelser den fordel, at det er en nem måde at få integreret nogle vigtige søgeord på. Dermed ikke sagt, at du nødvendigvis skal tilføje beskrivelser til alle dine billeder.

Komprimering

Dernæst er det en god idé at sætte noget tid af til at komprimere ens billeder. Dette skal man gøre for at reducere filstørrelsen – med henblik på at sikre en hurtigere hjemmeside.

Jo mere et billede fylder, desto længere tid tager det at indlæse. Er dine landingssider derfor spækket med store og tunge billeder, så vil det helt sikkert påvirke din loadhastighed negativt.

At udfordre brugernes tålmodighed er aldrig hensigtsmæssigt, da det kan koste både trafik og omsætning. Derfor skal indholdet på din hjemmeside være hurtigt at indlæse – det gælder også billederne.

Optimering af billedstørrelser – også kendt som komprimering – lyder måske en smule teknisk, men det er ikke raketvidenskab. Der findes nemlig mange brugervenlige værktøjer til formålet. Brug f.eks. disse værktøjer:

  • ImageOptim
  • io
  • TinyJPG
  • ShortPixel Image Optimizer

Mange af værktøjerne er 100 % gratis, så det er ikke noget, der skal afsættes et større budget til.

ALT-tekst

ALT-teksten er klart den vigtigste beskrivelse af et billede, når vi tager SEO brillerne på.

Ved hvert billede – uden undtagelser – skal ALT-teksten udfyldes. Det er alfa og omega, da det er denne tekst, søgemaskinerne bruger til at vurdere, hvad et billede forestiller. Du kan dermed hjælpe Google og de andre søgemaskiner med at forstå billedets betydning ved at angive en kort tekst.

ALT står i øvrigt for alternativ tekst og har bl.a. til formål at hjælpe svagtseende og blinde med at forstå, hvad der bliver vist på en hjemmeside. ALT-teksten skal optimalt set være både kort, skarp og indeholde et eller flere af dine vigtige keywords.

Eksempel på en ALT-tekst / -tag: <img src=”lilla maling.png” alt=”lilla maling i høj kvalitet”>

Ved at angive ALT-teksten er der i øvrigt større sandsynlighed for, at dine billeder dukker op i søgeresultaterne under Google Billeder. Dette kan føre en masse trafik med sig.

Filnavn

Ud fra den indtastede ALT-tekst har Google formentlig allerede en idé om, hvad dit billede omhandler. Du kan dog hjælpe forståelsen en smule mere på vej ved at angive et passende filnavn.

Filnavnet kan med fordel udfyldes ved download af et billede. Når du downloader stock photos, så har billederne allerede et filnavn, men disse filnavne er sjældent de mest optimale at bruge mht. SEO.

Lad os lige tage et eksempel.

Du downloader et billede, der forestiller en stor havetrampolin og vil nu gerne ændre filnavnet.

Filnavnet ved download: STOCK295.jpg

Filnavn efter optimering: Stor-havetrampolin.jpg

Med udgangspunkt i ovennævnte eksempel, så har søgemaskinerne meget lettere ved at identificere og vurdere billedets betydning.

At optimere filnavne bør gøres til en vane, hvis man gerne vil skabe synlige resultater ved hjælp af SEO af billeder. I nogle situationer er det nødvendigt at være meget kreativ, hvis man har mange billeder, der minder om hinanden.

Responsive

En hjemmeside skal være responsive i dag, hvis den skal blive vist på side 1 på konkurrenceprægede søgeord. Og det gælder samtlige elementer, inkl. billeder.

Dine billeder skal være responsive, således at billederne helt automatisk bliver skaleret op eller ned alt efter den besøgendes skærmstørrelse. På den måde vil din hjemmeside være fuld funktionel via både smartphone, tablet og laptop.

Erfarer du, at dine billeder ikke er responsive, så er det noget, du bør kigge på hurtigst muligt.

Unikke billeder

Sidst, men ikke mindst, så kan det være en stor SEO fordel at have unikke billeder.

Det er en kendsgerning, at et billede sagtens kan være anvendt på flere tusinde hjemmesider verden over. Du bliver som sådan ikke straffet for at bruge et billede, som bliver brugt på andre hjemmesider, men der kan være fordel i at anvende unikke fotos.

Google belønner unikke billeder, idet de ikke er interesseret i at vise ét og samme billede flere gange på samme resultatside. Derfor kan du få meget svært ved at rangere med et billede, der også bliver brugt på andre velrenommerede hjemmesider.

Vil du helst bruge stock photos, så kan du gøre dem unikke ved at ændre i baggrundsfarven eller ved at indsætte ikoner.

Derfor skal du bruge billeder på dine landingssider

Du har nu fået en masse viden og forståelse omkring, hvordan man arbejder professionelt med SEO af billeder. På dette tidspunkt vil du altså være klar til at søgemaskineoptimere dine billeder. Inden vi slipper dig løs, så vil vi gerne forklare, hvorfor du gør klogt i at bruge billeder på dine landingssider.

Selv i vores digitale tidsalder findes der mange hjemmesider med få eller ingen billeder, hvilket er en skam af flere forskellige grunde. Læs mere om dette nedenfor:

  1. Det er fantastisk blikfang – Er der noget, billeder er gode til, så er det at fange den besøgendes opmærksomhed. Består din landingsside udelukkende af tekst, så er det meget sandsynligt, at brugeren hurtigt vil forlade din hjemmeside. Fang derfor den besøgendes blik og opmærksomhed med det samme. Det kan du gøre gennem flotte og sigende billeder i høj kvalitet.
  2. Time-on-site stiger – I forlængelse af ovennævnte punkt, så er det meget normalt, at time-on-site stiger. Det betyder, at brugeren bruger længere tid på din hjemmeside, hvilket ofte bliver belønnet med bedre placeringer. En lang besøgstid vidner om, at der er noget at komme efter på din hjemmeside. Gør derfor en indsats for at holde så længe på brugerne som muligt – uden at spilde deres tid selvfølgelig.
  3. Det kan give bedre placeringer i Google – Google Billeder bliver brugt mere og mere, hvilket kun gør det mere relevant at bruge tid på søgemaskineoptimering af billeder. Med korrekt optimering kan du formentlig erobre nogle eftertragtede placeringer i Google Billeder – og den vej igennem øge din organiske trafik.
  4. Det kan øge troværdigheden – Slutteligt kan billeder (hvis de er unikke og / eller i høj kvalitet) være med til at øge troværdigheden. Dette gælder for alle typer af hjemmesider, så uanset om du driver en webshop, affiliate hjemmeside eller et nyhedsmedie, så kan du skabe øget troværdighed med gode billeder og øvrig grafik.

SEO af billeder hører til blandt vores specialer

Hos SearchMore er vi dygtige til at skabe gode backlinks og til at hastighedsoptimere hjemmesider, men vores kompetencer stopper ikke der. Vi kan også hjælpe dig, der gerne vil have søgemaskineoptimeret dine billeder.

SEO af billeder er som bekendt ikke hverken avanceret eller svært, men det tager til gengæld meget tid og kræver en smule tålmodighed. Derfor kan det være fordelagtigt at outsource arbejdet med billede SEO. Vi tager os gerne af det, hvis du foretrækker outsourcing.

Skriv endelig for et tilbud på SEO af billeder eller en af vores mange andre ydelser.

Kim Jørgensen

Artiklen er skrevet af Kim Jørgensen, som er ejer og Head of SEO her hos SearchMore. Kim har mere end 10 års erfaring med Søgemaskineoptimering og WordPress.

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top