Google Adwords
Kom øverst i Googles søgeresultater med betalt annoncering
Google Ads – tidligere kaldet Google AdWords – er et af de mest anvendte og effektive værktøjer inden for online marketing. Google lancerede deres annonceringsplatform tilbage i 2000. Siden da er der sket en rivende udvikling. I dag – adskillige år senere – er Google Ads uden sammenligning Googles vigtigste indtægtskilde.
Med denne udbredte annonceringsmulighed er der rig mulighed for at målrette ens digitale markedsføring. Som annoncør er du nemlig herre over, hvilke søgeord, søgetermer og søgefraser, du ønsker at være synlig på.
Google Ads er vel at bemærke betalt annoncering, i modsætning til SEO, hvor man ved at arbejde med flere hundrede faktorer kan blive mere synlig i søgeresultaterne. Google Ads og SEO har ingen direkte forbindelse, men der er naturligvis mulighed for at arbejde med begge former for annoncering. Kunsten er jo at være så synlig som muligt.
Google Ads kan bruges til mange formål
SearchMore har, gennem mange års dedikeret arbejde, erfaret, at Google Ads kan bruges til mange formål. Betalt annoncering via verdens største søgemaskine er ikke kun tilegnet digitale butikker. Annonceringen er lige så meget henvendt til tømrerfirmaer, tandlæger, advokater og alle andre erhverv, som ønsker at skabe øget synlighed og omsætning.
Du kan med fordel give Google Ads en chance, hvis du kan nikke genkendende til blot ét af følgende scenarier:
- Jeg ønsker flere downloads af min app
- Jeg ønsker flere tilmeldinger til mit nyhedsbrev
- Jeg ønsker flere salg på min webshop
- Jeg ønsker flere kunder / klienter i min butik
- Jeg ønsker flere brugere af min sammenligningstjeneste
Ønsker du flere kunder, flere downloads eller noget helt tredje, så vil du med al sandsynlighed kunne indfri dit ønske ved at bruge ressourcer på denne form for marketing. SearchMore viser dig vejen til succes.
Hos SearchMore har vi efterhånden arbejdet med rigtig mange små og mellemstore virksomheder, som har haft et brændende ønske om at øge deres synlighed og omsætning. Derved har vi masser af erfaring med at arbejde med forskellige virksomhedsstørrelser og brancher. Google Ads vil næsten altid være en gunstig måde at drive trafik på, hvis man griber det rigtigt an. Vi har netop den fornødne viden og know-how til at hjælpe dig med at skabe en sund forretning.
Google Ads er for både B2B og B2C virksomheder.
Fordelene ved Google Ads er mange
Google Ads er på mange måder et fordelagtigt annonceringsværktøj.
Som eksperter på området vil vi gerne give dig et indblik i, hvorfor det er så gunstigt at målrette ens annoncering mod nøje udvalgte søgeord og søgetermer. I første omgang vil vi dog anbefale dig at bestille en søgeordsanalyse. Det er nemlig alfa og omega, at man ved, hvilke søgeord og søgetermer ens potentielle kunder bruger. Uden denne værdifulde viden risikerer man nemlig at spilde ens markedsføringskroner.
- Fungerer for langt de fleste virksomheder – I dag er der rigtig mange annonceringsformer, som er forbeholdt større virksomheder med store budgetter. Det gælder bl.a. reklamer i tv. Google Ads hører til blandt de markedsføringsformer, hvor alle kan være med. Her behøver man nemlig ikke at have et markedsføringsbudget på flere millioner kroner.
- Målrettet og effektiv markedsføring – Google Ads byder også på usædvanlig høj fleksibilitet og kontrol. Som annoncør kan man selv bestemme, hvilke søgeord man vil byde på, hvornår på dagen man vil have vist sine annoncer og meget mere. Der er sågar mulighed for at målrette sin markedsføring mod tidligere kunder og tidligere besøgende. Sidstnævnte kaldes også for retargeting. Google Ads kan være meget effektivt, hvis man evner at sætte sig ind i brugernes behov og søgevaner. Vi byder gerne ind med vores ekspertise, hvis du har brug for hjælp.
- Kosteffektiv annoncering – Google Ads hører ind under PPC (pay-per-click) annoncering, idet du kun skal betale den givne budpris, hvis en bruger vælger at klikke på dit søgeresultat. Klikprisen kan, og vil, variere alt efter Quality Score, Ad Rank og en håndfuld andre faktorer. Kunsten er her at vælge en fordelagtig budstrategi. Dette er vi eksperter i hos SearchMore.
- Alt kan trackes og måles – Google Ads er den helt rette markedsføringsform for dig, som sætter pris på at vide nøjagtigt, hvad du får for dine markedsføringskroner. Dét er muligt i dette tilfælde, da alt kan trackes og måles. Med korrekt opsat sporing kan man bl.a. blive klogere på konverteringsrate, bounce rate, gennemsnitlig klikpris og meget mere. Alt dette kan man bruge til at optimere ens annoncer, så man får endnu mere ud af ens markedsføring.
- Mulighed for at annoncere lokalt – Det er ikke kun muligt at målrette ens annoncering ud fra nogle udvalgte søgeord og søgetermer. Der er også rig mulighed for at annoncere lokalt. Dette vil give god mening for bl.a. ejendomsmæglere, tømrere, bedemænd og tatovører, som gerne vil nå ud med deres budskab til forbrugere i et bestemt geografisk område. Med denne mulighed kan man sikre sig, at ens annoncer kun bliver vist til potentielle kunder, hvilket sikrer en højere konverteringsrate og generelt mere værdi for pengene.
Google Ads består af flere kampagnetyper
Google Adwords dækker efterhånden over en lang række kampagnetyper. Disse vil man blive bedt om at vælge mellem, når man forsøger at oprette en kampagne. Dette kan godt være en smule overvældende, hvis man ikke tidligere har stiftet bekendtskab med annonceringsformen. Det er ikke desto mindre vigtigt, at man danner sig et godt overblik over mulighederne, da det er meget individuelt, hvilken kampagnetype der vil være mest gunstig at arbejde med.
De aktuelle kampagnetyper består af følgende:
- Søgenetværket
- Google Displaynetværket
- Google Shopping
- Videokampagne
- Universel appkampagne
Når du vælger kampagnetype, vælger du, hvor dine annoncer skal fremgå. I princippet kan man benytte sig af alle fem kampagnetyper. Dog er det ingen hemmelighed, at nogle kampagnetyper bliver hyppigere anvendt end andre.
Annoncer i en kampagne på Søgenetværket vil typisk blive vist over eller under de organiske søgeresultater. Det kan for eksempel være, at du driver et advokatfirma og derfor har valgt at målrette din annoncering mod søgeord som advokat, advokatfirma, advokathjælp m.v. Det er også muligt at arbejde med longtail søgeord som advokat med speciale i boligkøb eller billig advokat. Mulighederne er nærmest uendelige.
Søgenetværket er helt aktuelt den mest populære kampagnetype, men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man ikke bør give nogle af de andre kampagnetyper en chance. Driver du for eksempel en online forretning, hvor du sælger bøger, vil du med god grund kunne arbejde med Google Shopping, så dine bøger kan blive vist og fremhævet med titel, billede, pris og butiksnavn. Google Shopping er kommet for at blive, så hvorfor ikke hoppe med på bølgen?
Skal vi hjælpe dig i gang med Google Ads?
Hos SearchMore kan vi hjælpe med alt inden for Google Ads – lige fra opsætning og optimering til rapportering. For os har det ikke afgørende betydning, om du repræsenterer en større eller mindre virksomhed inden for den ene eller anden branche. Vi hjælper nemlig alle.
I stedet for at arbejde med standardiserede pakkeløsninger har vi valgt at gå den personlige vej ved at tilbyde skræddersyede løsninger. Med andre ord finder vi en løsning, som er målrettet netop din virksomhed med udgangspunkt i branche, mål, budget m.v. Vi vil med glæde byde dig velkommen som kunde.
Ønsker du et personligt tilbud, så bedes du ringe på tlf. 70 214 214 eller skrive til os via e-mail eller via vores kontaktformular. Du er også velkommen til at besøge os på vores kontor, hvor vi byder på god kaffe og en uforpligtende samtale. Du kan under om os blive klogere på, hvem teamet består af. Bemærk at vi også kan hjælpe med linkbuilding, hastighedsoptimering og meget mere.